FCM henter ny målmand

FC Midtjylland har tirsdag aften offentliggjort, at de henter Oscar Hedvall.

Den 24-årige målmand kommer til på en fri transfer, og han har underskrevet en treårig kontrakt med midtjyderne.

Senest var den danske keeper på kontrakt i Silkeborg IF.

Det skriver FC Midtjylland på deres hjemmeside.

»I Midtjylland ønsker vi hele tiden at skærpe konkurrencesituationen, og derfor er vi rigtig glade for at få Oscar ind i vores stærke målmandssetup. Nu skal han være med til at øge og tage konkurrencen op med de øvrige målmænd i truppen,« siger sportschef Svend Graversen

Oscar Hedvall har både erfaring for Superligaen og 1. division, hvor han blandt andet har været udlejet til FC Fredericia.