I de sidste timer af transfervinduet lykkedes det for franske Paris Saint-Germain at hente angriberen Randal Kolo Muani fra tyske Eintracht Frankfurt.
Frankfurt oplyser desuden, at prisen på den franske angriber er 95 millioner euro, hvilket svarer til over 700 millioner kroner. Det er det største salg i den tyske klubs historie.
24-årige Randal Kolo Muani skiftede i sommeren 2022 fra FC Nantes til Frankfurt.
I Frankfurt er det blevet til 50 optrædener for Kolo Muani og 26 scoringer.
Angriberen står desuden noteret for ni kampe på det franske landshold og et enkelt landsholdsmål.