Kæmpe ydmygelse – han blev hånet hele vejen ud af Danmark

1-4 i pausen var voldsomt, og 1-7 ved slutfløjt var historisk.

Ja, de bulgarske mestre, Ludogorets Razgrad, blev sendt hjem med et syngende nederlag efter torsdagens Conference League-kamp mod FC Nordsjælland.

Aldrig før har storholdet indkasseret syv mål i europæisk sammenhæng.

Det totale kollaps vækker minder hos de bulgarske medier om en kamp, der blev spillet tilbage i 1994.

Her tabte storholdet CSKA Sofia nemlig også 1-7 til lillebroren Levski Sofia. Et resultat, der dengang også sendte chokbølger gennem bulgarsk topfodbold.

Med storsejren rykker FC Nordsjælland op på andenpladsen i gruppe H.

I næste kamp venter slovakiske Trnava.

Tidligere på sæsonen solgte FC Nordsjælland Enerst Nuamah, der blev Superligaens dyreste i en mystisk handel.