Tottenham lejer falmet tysk bomber til offensiven

Tottenham har manglet kræfter i offensiven, og londonklubben har kigget mod det østlige Tyskland for at forstærke sig til resten af sæsonen.

Timo Werner er hentet ind på en lejeaftale fra RB Leipzig sæsonen ud, bekræfter Tottenham på det sociale medie X.

Den 27-årige tysker blev hentet til Chelsea i sommeren 2020 for mere end 400 millioner kroner som en af Europas varmeste angribere.

Men den vævre angriber slog aldrig for alvor til i Chelsea. Efter 23 mål i 89 kampe vente han to år senere tilbage til RB Leipzig for lidt over halvdelen af prisen to år tidligere.

Han nåede dog at være med til at vinde Champions League i 2021 samt VM for klubhold den følgende vinter.

Nu får Werner chancen igen for at bevise over for det engelske fodboldpublikum, at han han mål i støvlerne.