Benzema lægger sag an mod minister for æreskrænkelser

Den franske fodboldstjerne Karim Benzema har valgt at gå rettens vej, fordi han føler sig æreskrænket af Frankrigs indenrigsminister, Gérald Darmanin.

Det skriver blandt andre AFP og BBC.

Det skriver franske RTL, som fortæller, at 36-årige Benzema gennem sin advokat, Hugues Vigier, har sendt en 92 sider lang klage til Republikkens Domstol (CJR).

CJR er den eneste instans, der er bemyndiget til at retsforfølge medlemmer af den franske regering.

Klagen indeholder angiveligt 80 siders bilag med artikler fra pressen, mens det ifølge RTL tydeligt fremgår, at Karim Benzema afviser alle anklager om at have forbindelser til terrorgruppen.

Al Ittihad-angriberen truede allerede med at sagsøge ministeren tilbage i oktober, og han har altså nu gjort alvor af truslen.