Brøndby tager vigtig sejr efter vanvittig afslutnin

3F Superligaen har fået sig et nyt tophold.

Søndag aften har Brøndby nemlig besejret Viborg 2-1, efter et hæsblæsende overtidsdrama, hvor Brøndbys norske profil Ohi Omoijuanfo afgjorde kampen med en formidabel scoring med ydersiden.

Kampen var ganske jævnbyrdig hele vejen igennem, men det var altså gæsterne, der var skarpest foran kassen.

Efter en sen udligning til stillingen 1-1 fra Viborgs angriber Anosike Ementa, sendte Brøndby samtlige mand frem og i fire minutter inde i overtiden dukkede den norske frontspiller op, bankede bolden i kassen og sendte holdet op på førstepladsen og de medrejsende fans i ekstase.

En flot scoring, og hovedpersonen selv er da også godt tilfreds.

– Åh, det er dejligt, at den gik ind. Det var en utrolig, utrolig dejlig følelse, siger Ohi Omoijuanfo.

Mikkel Redder fløjter af! Brøndby vinder og er tilbage på førstepladsen, inden FC Midtjylland i morgen møder Randers FC.

Med nederlaget er Viborg nu uden chance for at nå Mesterskabsspillet.