– Undskyld, allesammen! Jeg tager det på min kappe, at vi ikke vandt i dag.
Sådan lyder det i en story på Instagram fra Norges helt store stjerne Erling Haaland.
Dermed påtager Manchester City-angriberen sig skylden for tirsdagens resultat, hvor Norge spillede 1-1 mod Slovakiet.
Her spillede Haaland 60 minutter og brændte blandt andet et straffespark.
Dermed formåede Norge altså ikke at få fjernet skuffelsen fra det 1-2-nederlag, som nationen led fredag mod Tjekkiet.
Han fortsatte med en opfordring til pressen og offentligheden om at være påpasselig med kritikken.