Kaká:’Jeg gjorde alt, jeg kunne’

De mødte hinanden som teenagere og var gift i 10 år, inden de gik fra hinanden i 2015.

Nu fortæller den tidligere fodboldstjerne Kaká nye detaljer om skilsmissen fra den fem år yngre Caroline Celico.

»Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at undgå skilsmissen, for det er der, den kristnes konflikt opstår,« siger Kaká.

– Kaká var mig aldrig utro, han behandlede mig altid godt. Han gav mig en vidunderlig familie, men jeg var ikke lykkelig, fordi der manglede noget. Problemet var, at han er for perfekt til mig.

Sådan siger Caroline Celico om bruddet med den tidligere superstjerne og tidligere Real Madrid-spiller Kaká.

Skilsmissen var svær for brasilianeren, der er dybt troende kristen, hvilket komplicerede det hele.

– Jeg forblev single i et år. Jeg prøvede at fordøje situationen og håndtere den som en kristen, tale med præsterne, for Bibelen siger, at man ikke skal blive skilt, og der stod jeg og blev skilt.

Kaká spillede for São Paulo, Milan, Real Madrid og Orlando City i sin karriere. Fra 2002 til 2016 spillede han 92 kampe for det brasilianske landshold og scorede 29 mål.