Kaosset fortsætter i hæderkronede Barcelona.
Den vanvittige udvikling kommer efter, at Xavi i første omgang selv havde annonceret, at han stoppede som træner efter sæsonen.
Men for kort tid siden blev han overtalt til at blive, og derefter kunne han og klubben lykkeligt fortælle, at han også ville være Barcelona-træner i fremtiden.
Nu er han så i stedet blevet fyret.
Fyringen skyldes, at bestyrelsen i Barcelona samt præsident Joan Laporta er rasende på Xavi efter nogle opsigtsvækkende udtalelser for få dage siden.
Og skuffelsen skulle altså være så stor, at den catalanske klub skulle have taget beslutningen om at fyre Xavi inden for de kommende dage.
Spanske medier som Mundo Deportivo og Sport skriver også, at Xavi er på vippen.
De går dog ikke planken ud. De skriver dog, at en fyring kan være under opsejling.