Lokale myndigheder i Miami vil granske VM-plan efter kaos

Copa America kunne ses som en generalprøve for USA, der om to år er medvært for VM i fodbold.

Men kaotiske scener ved finalestadionet i Miami, hvor fans med og uden billet forsøgte at presse sig ind, lader meget tilbage at ønske, før en slutrunde kan finde sted.

Derfor får den megen tumult nu myndighederne til at granske sikkerheden, fortæller James Reyes, som er chef for offentlig sikkerhed i Miami-Dade County.

Flere end 800 betjente var til stede på Hard Rock Stadium, hvor 27 personer endte med at blive anholdt, og 55 tilskuere blev smidt ud før kampen.

27 personer blev anholdt, og 55 tilskuere smidt ud før kampen. Nogle af de fans, som rent faktisk havde billetter, kom ikke ind på stadion.

Ud over USA er Canada og Mexico værter for slutrunden i 2026.