Trods brug af flere reserver snuppede FC Midtjylland en pligtsejr på 2-0 hjemme over bundholdet Vejle i fredagens kamp i Superligaen.
Mest opsigtsvækkende var Christian Sørensen, som fik sin debut for ulvene blot et døgn efter skiftet fra FC København.
Med sejren topper FCM ligaen med otte point efter de første fire kampe. Fire hold, der endnu ikke har spillet i fjerde runde, følger dog lige efter med syv point.
Vejle Boldklub har fortsat sit første point til gode i denne sæson.