Real Madrid smider overraskende point på Gran Canaria

Real Madrid lagde LaLiga-sæsonen ud med at spille uafgjort mod ø-holdet Mallorca.

Herefter vandt ‘kongeklubben’ 3-0 mod Real Valladolid.

Men torsdag var de igen i problemer, da de mødte klubben fra De Canariske Øer Las Palmas.

1-1 endte opgøret.

Knap var kampen fløjtet i gang på Gran Canaria, inden Las Palmas gav de prominente gæster en chokstart.

Alberto Moleiro udnyttede passivt Real Madrid-forsvarsspil og brød igennem gæsternes højre side, inden han sikkert sparkede bolden i kassen.

Halvvejs i anden halvleg gik den heller ikke længere for hjemmeholdet, da Alex Suarez ramte bolden på armen i eget felt.

Vinicius Junior eksekverede sikkert fra 11-meterpletten og bragte balance i regnskabet.

Real Madrid sad mod slutningen af opgøret tungt på spillet, men som tilfældet havde været i størstedelen af kampen, var der ikke meget krudt i gæsternes offensiv.