Lionel Messi vendte stærkt tilbage til grønsværen, da han natten til søndag dansk tid var i aktion for Inter Miami efter to måneders skadespause.
Den 37-årige, argentinske stjerne scorede således to mål og lagde op til et enkelt, da Miami på hjemmebane besejrede Philadelphia Union med 3-1 i MLS – den bedste amerikanske fodboldliga.
Messis scoringer kom i løbet af blot fire minutter midt i første halvleg.
Suarez lukkede og slukkede til 3-1 i overtiden.
Mikael Uhres scoring var danskerens ottende i denne sæson i MLS, men der skulle mere til, hvis det skulle være blevet til point mod topholdet fra Miami.