Sen udligning redder Holland fra skuffelse i Nations League

Det så længe ud til, at det skulle ende i en hollandsk skuffelse i Ungarn, men i det 83. minut steg Inters Denzel Dumfries til vejrs og reddede et point til hollænderne.

I første halvleg var Ungarn kommet foran 1-0 på et omstillingsmål, og dermed endte det 1-1 mellem de to mandskaber i Nations Leagues øverste lag.

Tyskerne topper gruppen med syv point efter de første tre kampe, mens Holland har fire point. Bosnien-Hercegovina og Ungarn har begge et enkelt point.