Jeg kom, jeg så, jeg sejrede.
Sådan indleder Vinicius Junior på Instagram i bedste Julius Cæsar-stil, efter at han har vundet The Best FIFA Men’s Player.
Tirsdag aften fik han og klubben revanche, da brasilianeren blev kåret som bedste mandlige fodboldspiller i verden i 2024 ved Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) prisuddeling The Best.
Vinicius Junior blev udpeget som vinder med 48 point, mens Rodri var i hælene med 43 point. Vinicius’ holdkammerat Jude Bellingham blev treer i afstemningen med 37 point.
Blandt de øvrige nominerede var Rodri, som løb med føromtalte Ballon d’Or, Barcelona-kometen Lamine Yamal og den argentinske stjerne Lionel Messi.