Didier Deschamps stopper som fransk landstræner

Frankrig skal have ny landstræner efter VM næste år. Deschamps ønsker ikke at forlænge, oplyser forbund.

Senest når Frankrig har vundet eller er røget ud af VM i 2026, er Didier Deschamps’ tid som landstræner for Les Bleus slut.

Landsholdet er dog endnu ikke kvalificeret til slutrunden i USA, Mexico og Canada, hvorfor Didier Deschamps i teorien kan være færdig før 2026.

Det var i 2012, at Deschamps overtog posten for Laurent Blanc.

Siden har 56-årige Didier Deschamps ført Frankrig til triumf ved VM 2018 og Nations League i 2021, mens at man også har været i flere finaler.