Eriksen om United-scoring

Liverpool kom søndag et stort skridt nærmere det engelske mesterskab, da Arsenal blot fik 1-1 med fra besøget hos det trængte midterhold Manchester United.

Det fortsatte fravær af Bukayo Saka, Kai Havertz og Gabriel Jesus i offensiven var tydeligt hos Arsenal, der havde masser af spil, men ikke mange åbne chancer.

Dem havde United trods en defensiv tilgang flere af, men ud over Bruno Fernandes’ frisparksperle var skarpheden en mangelvare.

Et frispark har taget overskrifter i Premier League.

Men blev Arsenal snydt i forbindelse med episoden?

Ifølge flere engelske medier, heriblandt Football London og The Standard, valgte dommer Anthony Taylor at skubbe muren for langt tilbage.

Reglerne i Premier League lyder, at man skal være 9,1 meter fra frisparkspositionen, men Arsenals mur stod i stedet 10,2 meter væk.

Og det var klart en fordel, siger Christian Eriksen efter kampen.