Sæsonen har været en lang skuffelse for Manchester City, men måske er der alligevel mulighed for en titel for Pep Guardiolas underpræsterende tropper.
Søndag vandt Manchester City 2-1 ude over Bournemouth og avancerede dermed til semifinalen i FA Cuppen, hvor Nottingham Forest venter på Wembley.
Manchester City er ude af Champions League, og det engelske mesterskab er for længst forduftet, så FA Cuppen er den eneste reelle mulighed for et trofæ i denne sæson.
Derfor stillede Manchester City også op med alle de store kanoner, og undervejs i søndagens pokalkamp trak Citys stjerneangriber Erling Haaland de fleste overskrifter.
Nordmanden brændte et straffespark, scorede senere et mål og udgik til sidst med en skade.
Pep Guardiola gjorde det inden kampen klart, at det har været en dårlig sæson for Manchester City, og det kan et FA Cup-trofæ ikke ændre på.