Med seks spillerunder tilbage er Paris Saint-Germain suveræn fransk mester.
Det er fjerde år i træk, at storklubben sikrer sig mesterskabet, der er det 13. i PSG’s historie.
Mesterskabet kom lørdag i hus, da hovedstadsklubben på hjemmebane vandt 1-0 over Angers. PSG skulle blot brug et point for, at mesterskabet var en realitet.
De fremmødte tilskuere måtte dog vente til det 55. minut, før jublen for alvor kunne bryde løs.
Et indlæg fra Khvicha Kvaratskhelia fandt vej ind på bagerste stolpe, hvor 19-årige Désiré Doué dukkede op og sparkede det parisiske mandskab på mesterskabskurs.
Herefter cruisede de forsvarende franske mestre sejren i hus og sikrede sig endnu et sæt guldmedaljer til samlingen.