Svensk angriber brillerer med hattrick i klar FCN-sejr

Forud for søndagens sidste opgør i Superligaen var FC Nordsjælland i pointkrise, og holdet havde ikke scoret i tre kampe i streg.

Begge udfordringer blev skudt til hjørne i kampen mod Randers, som sjællænderne vandt med hele 5-2.

Søndag aften overgik Benjamin Nygren alt og alt.

Den svenske angriber scorede hattrick inden for godt et kvarter i første halvleg, efter at Randers ellers havde bragt sig på 1-0 i opgøret i Superligaens mesterskabsspil.

Det var fra det 24. til 40. minut, at Nygren, der i marts debuterede for Sveriges A-landshold og scorede i sin anden landskamp, afgjorde kampen på egen hånd.