Iransk fodboldlandshold klædt i sort

Da det iranske fodboldlandshold tirsdag mødte Senegal i en venskabskamp, benyttede spillerne lejligheden til at vise deres sympati med demonstranterne i deres hjemland ,Klædt i kulsorte jakker stod de skulder ved skulder med alvorlige miner og bøjede hoveder– og ikke mindst med den dræbte Mahsa Amini.

Den 22-årige kvinde døde for cirka to uger siden i moralpolitiets varetægt. Hun var blevet anholdt af sædelighedspolitiet. Angiveligt fordi hendes hijab ikke sad korrekt.

Men et eller andet gik helt galt under anholdelsen. Vidner har siden fortalt, at betjentene hamrede den unge kvindes hoved ind i et skab gentagne gange.

Søndag viste holdets angriber, Bayer Leverkusen-spilleren Sardar Azmoun, sin støtte til demonstrationerne på Instagram.

»I værste fald bliver jeg smidt af holdet. Ikke noget problem. Jeg vil ofre det for et hår på hovederne af iranske kvinder. Denne historie kan ikke slettes. De kan gøre, hvad de vil. Skam jer for at dræbe så let. Længe leve iranske kvinder.«

Her har kvinder blandt andet brændt deres hovedtørklæder af, mens andre har klippet deres lange hår af i protest.

Myndighederne i Iran har slået hårdt ned på urolighederne.

Ifølge statslige medier har 41 personer, heriblandt ansatte i de iranske sikkerhedsstyrker, mistet livet i sammenstødene.

Iranske menneskerettighedsorganisationer beretter dog om væsentlig højere dødstal.