Ghana har glemt deres landsholdstrøjer

Det lyder næsten for dumt til at være sandt, men Ghanas landshold har glemt deres kamptrøjer, da de fløj til VM-slutrunden i Qatar.

– Utroligt! Ghanas team manager har glemt landsholdets trøjer. De vil nu blive transporteret til Qatar via postvæsenet, men fodboldforbundet frygter, at man ikke når at have dem i hænde inden den første kamp, på grund af det ghanesiske postvæsens langsommelighed, skriver Chouamo således på Twitter.

Ghanas første kamp under VM er mod Portugal på torsdag i næste uge. Ghaneserne, der har de tidligere FC Nordsjælland-profiler Mohammed Kudus og Kamaldeen Sulemana i deres VM-trup, skal i gruppespillet også krydse klinger med Sydkorea og Uruguay.

Også det danske landshold er tirsdag fløjet afsted til Qatar, og heldigvis har der endnu ikke været nogle historier om glemte sager i den danske landsholdslejr.